Åbent hus d. 28. oktober - Se mere her

+45 75 24 45 22 info@oelgodefterskole.dk

Skitur med Ølgod Efterskole

Hvert år tager hele skolen i en uge mellem jule- og vinterferien afsted på skitur.

Turen har flere formål, det første er en masse timer på ski eller snowboard. Om du har stået på ski eller snowboard før eller er nybegynder er underordnet, da du hver dag vil blive inddelt i grupper med elever på dit niveau.

De første 3 dage bruger vi på langrend, snesko og skiskydning, hvor grupper på 10-20 mand kører afsted med en eller flere lærere. De 3 sidste dage spænder vi snowboard eller alpinski på fødderne og suser ned af bjergene.

Et andet af turens formål er at styrke fællesskabet, og du vil komme til at bo i hytter med flere andre elever. At være på tur i samlet flok åbner op for mange og nye kammeratskaber godt hjulpet på vej af skigrupperne, de frie timer på pisterne og ikke mindst aftnernes hygge og samvær i hytterne, hvor rammerne er noget forskellige fra de hjemlige.

Skituren er som oftest en af de ture som står tilbage som det helt store højdepunkt i løbet af året.

Science som linjefag

Musik som linjefag

GALLERI

Mediefag