Besøg skolen - Se mere her

+45 75 24 45 22 info@oelgodefterskole.dk

Kom på efterskole og dyrk adventure

Skal dit efterskole år gå med MTB i de vestjyske bjerge, masser af fysisk træning, klatring i træer og beskidt tøj? Så skal du prøve adventurelinjen.

På Ølgod Efterskole giver vi dig mulighederne for at opleve naturen fra en hel ny og endnu mere beskidt side. På adventure ved du aldrig hvad venter om næste hjørne, og dine grænser vil blive flyttet når du sidder 20 meter oppe i et træ. Vær med når vi ruller os i sneen, laver bål eller bare løber en tur i den skønne natur omkring skolen.

Faget stiller krav til dine samarbejdsevner, for ingen er stærkere end det svageste led. I adventure arbejder vi derfor med team-building, både på vores overlevelsesture, men også i den daglige undervisning, hvor holdet er den vigtigste ingrediens. Adventure er for alle, som har modet til at prøve noget nyt.

Linjefagstur: Her er vi tidligere taget til bl.a. Sverige, hvor vi har kunne bruge alle de "skills" vi har øvet os på igennem året. Alt dette krydret med små overraskelser i løbet af turen. Se mere om linjefagsturen her

Indhold:

MTB – Drøn igennem skoven, naviger uden om rødder og vær med til at bygge sporet større. Du vil få teknisk træning i skoven, og udenholdehed på landevej. Derudover gennemgår vi reperationer og vedligehold af cyklen. Vi lærer også at finde vej med kompas, følge koordinater og komme tilbage i sporet hvis vi er faret vild.

KAJAK – Vi fokuserer på sikkerhed på vandet, og lærer dig de vigtige redningsøvelser. Vi sørger for, at du kommer til at ro stærkt, længe og langt. Vi tager på både kano og kajakture. Du lærer at beherske og styre kajakken, så du kan nyde følelsen af at glide lydløst gennem vandet.

KLATRING – Vi klatrer i alt fra træer til indendørs vægge, og på vores udlandstur klatrer vi på klipper. Klatring er både fysisk og psykisk hårdt, for det handler altid om, “hvad er det næste skridt!”. Du vil blive udfordret på højder, og dine grænser vil blive rykket.

ADVENTURETUR – Kom med på en tur, hvor tøjet ikke bliver rent igen, men minder aldrig forsvinder.

ADVENTURERACE – Kombiner de færdigheder og kompetencer du lærer i undervisningen, når vi dyster mod andre skoler i adventurerace.

Det bedste ved ØE

Springlinjen

9. klasse

GALLERI

Mediefag