Inklusion på Ølgod Efterskole
Skoleåret 24-25 og 25-26
Skoleåret 24-25 er et overgangsår hvor det særligt tilrettelagte specialtilbud udfases, herefter vil følgende gøre sig gældende:
Inklusion på Ølgod Efterskole
På ØE ønsker vi inkluderende fællesskaber både i undervisningen og fritidsdelen. Med udgangspunkt i eleven sætter vi fokus på både undervisning og fritidsdel, så den enkelte elevs behov tilgodeses.
Vi lægger vægt på åbenhed - også når det bliver svært. Det gør, at vi i fællesskab kan få skabt det efterskoleår, den enkelte kan være en del af.
På ØE har vi oparbejdet kompetencer til at arbejde med inklusionsgruppen, når og hvis, der tildeles økonomiske midler til dette.
Forældrenes rolle
Forældrene opfordres i forbindelse med start samtalerne til at fremskaffe diverse oplysninger vedr. tidligere skolegang. Denne viden lægges til grund for vores vurdering af hvilke tilbud skolen kan tilbyde inden for de pædagogiske/sociale tiltag, der skal opstilles.
Vi ønsker et åbent forældresamarbejde omkring alle elever, men det er især vigtigt omkring eleverne med særlige udfordringer.
Inklusion
Vi arbejder med understøttende læring, MEN VI ER IKKE et specialpædagogisk tilbud: Skolen kan ikke tilrettelægge særlige undervisningstilbud (AFS) og har fra sommeren 2025 ikke mulighed for nedsat elevtal i de enkelte klasser. Udfordringer omkring adfærd i det sociale rum, er vi ligeledes ikke i stand til at arbejde med.