Tilfældigt billede fra billedepulje

Hvad koster et år på Efterskole?

En investering i fællesskab, oplevelser og personlig udvikling

Et efterskoleår er en investering i din fremtid.
På Ølgod Efterskole får du meget mere end undervisning – du får kost og logi, to udenlandsrejser, linjefag, valgfag og oplevelser for livet.
Herunder kan du få et samlet overblik over, hvad et efterskoleår koster, og hvilke støtteordninger der findes, så I nemt kan se, hvad prisen for et efterskoleår er for netop jeres familie.

Hvordan er prisen for et efterskoleår opbygget?

  • Ugepris: Skolens ugepris fastsættes én gang årligt
  • Statslig elevstøtte: Alle danske elever modtager statslig elevstøtte, som beregnes ud fra husstandsindkomsten to år før skolestart.
  • Egenbetaling: Efter elevstøtten ligger egenbetalingen typisk mellem 50.000 og 100.000 kr. for et helt skoleår. Den præcise pris afhænger af støttebeløbet.
  • Betaling: Egenbetalingen fordeles i 12 rater, med første betaling 1. juni og derefter månedligt.

Hvad er inkluderet i prisen for et efterskoleår?

Når man ser på prisen for et efterskoleår, er det vigtigt at vide, hvad skolepengene faktisk dækker.
På Ølgod Efterskole er alle udgifter inkluderet i skolepengene, der kommer altså ingen ekstraudgifter.

  • Undervisning og linjefag
  • Kost og logi
  • Materialer til undervisning og linjefag
  • To udenlandsrejser (linjefagsrejse og skitur)
  • Tøj og opvisningsdragt​

Indmeldelsesgebyr

  • Beløb: 3.000 kr.
  • Formål: Dækker administrative omkostninger i forbindelse med optagelse.
  • Bemærk: Gebyret refunderes ikke ved udmeldelse.

Optagelsesproces

Hvordan foregår indmeldelsen på Ølgod Efterskole?

  • Udfyld indmeldelsesblanketten online
    Start med at udfylde og indsende vores indmeldelsesblanket - Udfyldes online her
  • Kvittering og kontakt
    Når vi har modtaget jeres indmeldelse, sender vi en kvittering og kontakter jer for at aftale tid til en samtale
  • Samtale / forventningsafstemning
    I bliver inviteret til en samtale om efterskoleåret, hvor vi sammen afstemmer forventninger
  • Betaling af indmeldelsesgebyr
    Indmeldelsen bliver aktiv, når indmeldelsesgebyret er betalt
  • Endelig optagelse
    Optagelsen bekræftes, når vi har modtaget betalingen.

Økonomisk støtte

Det kan være svært at gennemskue, hvad det koster at gå på efterskole, fordi prisen afhænger af støtte og tilskud. For at få den nøjagtige pris for et efterskoleår i jeres familie anbefaler vi at bruge den beregner, som Efterskoleforeningen stiller til rådighed. Den udregner den præcise pris på baggrund af jeres oplysninger.

  • Statslig elevstøtte
    Bliver automatisk ansøgt af skolen på vegne af forældrene efter indmeldelse.
  • Lokal efterskolestøtte
    Mulighed for yderligere støtte baseret på økonomisk behov. Se mere her
  • Stipendier
    Tilgængelige for familier med lav indkomst samt for flygtninge og indvandrere.


Afbrudt skoleophold og opsigelsesregler

Ved afbrydelse af opholdet i utide forpligter man sig til at afholde udgifterne for den afviklede del af kurset samt for de følgende fire uger. Kommune og stat yder ikke støtte for disse fire uger. Det gælder uanset, om det er skolen eller eleven selv, der tager initiativ til afbrydelsen.​

Ved ophold under to uger ydes der ikke statsstøtte.