
Skolekredsen
Støt op om efterskolen – og vær med til at præge fremtiden
Ølgod Efterskole bygger på over 100 års historie og stærke værdier – og det er skolekredsen, der er med til at bære dem videre. Som selvejende institution er det nemlig skolekredsen og dens bestyrelse, der sætter retning, træffer beslutninger og bakker op om skolens udvikling.
Et medlemskab af skolekredsen giver dig indsigt i efterskolens liv – og en stemme i fremtiden. Du bliver en del af det fællesskab, der står bag Ølgod Efterskole.
Hvorfor blive medlem?
Her er 4 gode grunde:
- Du ønsker at støtte Ølgod Efterskole og tror på efterskoleformen som noget vigtigt – både for unge og for lokalområdet.
- Du har selv gået på ØE og ønsker, at flere får samme oplevelse.
- Dine børn har været elever – og du vil gerne forblive en del af efterskolelivet.
- Du kan simpelthen ikke lade være
Medlemskab og pris
Enkeltmedlem: 50 kr/år
Husstand: 100 kr/år
Betal nemt via MobilePay til 12101 – husk at oplyse navn og gerne telefonnummer.