Pige rider på en hest på ridelinjen på Ølgod Efterskole

Ridning

Et efterskoleår med ridning, fællesskab og store oplevelser!

På ridelinjen kombinerer du efterskolelivet med din interesse for heste og ridning. Vi samarbejder med Skjern Rideklub, hvor du udvikler dine ridefærdigheder og bliver en del af et stærkt fællesskab.

Uanset om du er nybegynder eller rutineret rytter, tilpasser vi undervisningen til dit niveau. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig sammen med hesten og være en del af livet i stalden.

Undervisning og aktiviteter

Vi arbejder med både dressur og spring og har fokus på grundridning og rytterens indvirkning. Derudover får du undervisning i hestens adfærd, pasning og træning, så du lærer at forstå helheden – både i sadlen og fra jorden.

Du kan glæde dig til et spændende program, hvor vi også har:

  • Turridning i naturen
  • Stutteribesøg
  • Ture til stævner
  • Hingstekåring i Herning
  • Temadage og foredrag

Undervisningen foregår i mindre hold, hvor vi vægter både det individuelle og fællesskabet.

Ridelinjens faciliteter

Ridelinjen holder til hos Skjern Rideklub, som ligger cirka 15 minutters kørsel fra skolen. Her har vi adgang til gode faciliteter med to ridehaller, en stor udendørs ridebane, et moderne staldanlæg og en hyggelig rytterstue.

Vi kører samlet med bus mellem skolen og rideklubben.

 

Fællesskab og sociale oplevelser

På ridelinjen er fællesskabet en stor del af oplevelsen. Vi hjælper hinanden i stalden, deler glæden ved ridningen og skaber gode minder både på ridebanen og i hverdagen. Det er her, vi lærer af hinanden, griner sammen og oplever, hvordan hestene og samarbejdet styrker sammenholdet.

Linjefagstur

Ridelinjen tager hvert år på linjefagsrejse til én af tre destinationer, som vælges i efteråret. Rejsen varer typisk 4-5 dage og byder på store oplevelser, der kombinerer ridning, natur og fællesskab.

Det kan du glæde dig til:

  • Ridning i nye, inspirerende omgivelser
  • Store naturoplevelser sammen med dit hold
  • Fællesskab og sociale aktiviteter på tværs af linjer
  • Udfordringer, der rykker dig både som rytter og som person
  • At opleve kulturen og hestelivet et nyt sted

Destinationerne afsløres først efter skolestart – og det er med til at gøre turen endnu mere spændende.

Rejseudgifter inkluderet

Alle rejser på Ølgod Efterskole er inkluderet i skolepengene, så der kommer ikke ekstra betaling.

Skitur med hele skolen

Ud over linjefagsturen tager hele skolen hvert år på en fælles skitur i januar. Her står vi på ski, bor sammen i hytter og dyrker fællesskabet i helt nye omgivelser.

Glæd dig til:

  • Alpinski eller snowboard
  • Fællesskab i hytter og på pisterne
  • Hygge, sjov og nye oplevelser

Se mere om vores rejser og ture her

Elev fra Ølgod Efterskole laver en balanceøvelse med armene strakt ud på en sort hest.
Elev fra Ølgod Efterskole fører en sort hest ud fra stalden.
Elev fra Ølgod Efterskole går med en brun hest gennem stalden.
Elev fra Ølgod Efterskole står tæt sammen med en sort hest i stalden.
Elev fra Ølgod Efterskole rider en brun hest gennem vand på udendørs ridebane.
Elev fra Ølgod Efterskole rider en brun hest mod et lille spring på græsbanen.
Elev fra Ølgod Efterskole rider en sort hest gennem vand på den udendørs ridebane.
Elev fra Ølgod Efterskole står sammen med en brun hest i stalden.
Elever fra Ølgod Efterskole sidder sammen ved et bord med ridehallen i baggrunden.
Elev fra Ølgod Efterskole strigler en brun hest i stalden.
Elever fra Ølgod Efterskole står i stalden med sadler og rideudstyr.
Tre elever fra Ølgod Efterskole sidder på heste udendørs og rækker hænderne mod hinanden.
Fem elever fra Ølgod Efterskole sidder på heste sammen på en udendørs ridebane.
Fire elever og en voksen fra Ølgod Efterskole sidder sammen ved den udendørs ridebane.
Elever fra Ølgod Efterskole rider på heste under undervisning i en stor ridehal.
Elev fra Ølgod Efterskole rider en lys brun hest under rideundervisning i ridehallen.
Elev fra Ølgod Efterskole rider en brun hest i ridehallen.
Elever fra Ølgod Efterskole fejer og gør rent i stalden.
To elever fra Ølgod Efterskole rider side om side på heste i ridehallen.