Adventure Efterskole
Et efterskoleår med udfordringer, fællesskab og store oplevelser i naturen
På Ølgod Efterskole tilbyder vi linjefaget Adventure – perfekt til dig, der leder efter en efterskole i Jylland med fokus på adventure, friluftsliv og udfordringer. Her bliver du en del af et fællesskab, hvor vi elsker at kombinere fysisk træning, samarbejde og store naturoplevelser.
Adventurelinjen arbejder særligt med adventurerace, hvor MTB, trailløb, orienteringsløb og samarbejde bliver sat sammen i udfordringer, der tester både krop og mindset. Du træner året igennem mod adventurerace-inspirerede konkurrencer og lærer at navigere, tænke klart og presse dig selv på en sund og udviklende måde.
Aktiviteter på Adventurelinjen
Som elev på en efterskole med adventure kommer du til at prøve kræfter med mange forskellige discipliner inden for adventure og outdoor::
- Adventurerace-træning: Kombination af MTB, trailløb, orienteringsløb og samarbejde
- Vandsport: Kano, SUP, kajak og open water-svømning
- Klatring: På klatrevægge, klipper og i træer
- Fysisk træning: Crossfit og konditionstræning for styrke og udholdenhed
- Friluftsliv: Vandring, primitiv overnatning og overlevelsesfærdigheder
Vi arbejder både med din fysiske form og din evne til at samarbejde og tænke strategisk.
Særlige oplevelser
Som en del af et efterskoleår med adventure kommer du på ture, der rykker dig både fysisk og mentalt.
Vi drager på vinterfjeldstur, hvor vi lærer at klare os i sneklædte bjerge med snesko og oppakning. Her prøver vi kræfter med at bygge og overnatte i snehuler, navigere i vinterlandskab og opleve naturen på en helt ny måde.
Vi tager også på friluftstur i Nationalpark Thy med vandring, lejrliv og solodøgn i naturen. Her handler det om at finde ro, styrke selvstændigheden og få en stærkere forbindelse til naturen.
Linjefagstur
Adventurelinjen på Ølgod Efterskole byder hvert år på en linjefagstur til én af tre spændende destinationer. Turen varer typisk 4–5 dage og er fyldt med både adventureaktiviteter, natur og fællesskab.
Glæd dig til:
- Store naturoplevelser
- Adventure under nye himmelstrøg
- Fællesskab og holdånd
- Udfordringer, der gør dig stærkere – fysisk og mentalt
Destinationerne afsløres først efter skolestart – og det er med til at gøre turen endnu mere spændende.
Rejseudgifter inkluderet
Alle rejser på Ølgod Efterskole er inkluderet i skolepengene, så der kommer ikke ekstra betaling.
Skitur med hele skolen
Ud over linjefagsturen tager hele skolen hvert år på en fælles skitur i januar. Her står vi på ski, bor sammen i hytter og dyrker fællesskabet i helt nye omgivelser.
Glæd dig til:
- Alpinski eller snowboard
- Fællesskab i hytter og på pisterne
- Hygge, sjov og nye oplevelser












