
PIGEFODBOLD
Et efterskoleår med masser af fodbold på sprit ny kunstgræsbane!
På pigefodboldlinjen får du mulighed for at kombinere din passion for fodbold med et efterskoleår fyldt med fællesskab, udvikling og kampe. Vi har en nyanlagt kunstgræsbane, som giver optimale forhold til at træne og spille hele året rundt.
Uanset om du er ny i fodbold eller har spillet i klub i mange år, møder vi dig, hvor du er. Vi vægter fællesskab, fairplay og kammeratskab – og vi arbejder for, at du både udvikler dig som fodboldspiller og som menneske.
Undervisning og aktiviteter
Vi træner flere gange om ugen og deltager i kampe og stævner i løbet af året.
Du kan glæde dig til:
- Flere ugentlige træninger
- 15-20 kampe årligt
- Fokus på fysik, taktik, teknik mm.
- Weekendtræninger
- Fælles arrangementer
- Fælles styrketræning i fitness
- Træning på kunstgræs hele året
Vi arbejder målrettet for at udvikle både den enkelte og holdet – altid med fællesskabet i centrum.
Fællesskab og kampe
Fodbold er et holdspil, og på pigefodboldlinjen er sammenholdet vigtigt. Vi støtter hinanden, griner sammen og arbejder som et hold – både på og uden for banen. Vi deltager i kampe mod andre efterskoler og klubber og spiller både turnerings- og træningskampe.
PLAYERTEK – målbar udvikling
Playertek er en lille GPS, som tracker dine bevægelser under både træning og kamp. Vi bruger dataen til at forbedre den enkelte spillers præstation og holdets taktik.
- Tracker dine kampe og træninger
- Måler hastighed, distance, topfart mm.
- Heatmaps
- Sammenligning med andre spillere
VEO – AI-kamera til kampanalyse
Vi filmer alle kampe med VEO, så vi kan analysere spillet og se, hvad der fungerede – og hvad vi skal arbejde videre med.
- Optager alle kampe
- Highlights med mål, redninger og aktioner
- Taktisk analyse og feedback


Linjefagstur
Pigefodboldlinjen tager hvert år på linjefagsrejse til én af tre destinationer, som vælges i efteråret. Rejsen varer typisk 4-5 dage og kombinerer fodbold, kultur og fællesskab.
Det kan du glæde dig til:
- Kampe og træning i nye omgivelser
- Stærkt fællesskab på turen
- Oplevelser, der styrker dig som spiller og som person
Destinationerne afsløres først efter skolestart – og det er med til at gøre turen endnu mere spændende.
Rejseudgifter inkluderet
Alle rejser på Ølgod Efterskole er inkluderet i skolepengene, så der kommer ikke ekstra betaling.
Skitur med hele skolen
Ud over linjefagsturen tager hele skolen hvert år på en fælles skitur i januar. Her står vi på ski, bor sammen i hytter og dyrker fællesskabet i helt nye omgivelser.
Glæd dig til:
- Alpinski, langrend og snowboard
- Fællesskab i hytter og på pisterne
- Hygge, sjov og nye oplevelser



















